Gunderupvej 97, Gunderup, 9640 Farsø

FUNKTIONEL BOLIG MED NATURSKØN BELIGGENHED - MINDRE SKOVSTYKKE OG EGEN SØ!

Denne ejendom ligger i naturskønne omgivelser med Trend Skov i baggrunden og kun ca. 3 km til Limfjorden ved Trend, hvor den børne- og surfervenlige strand venter. På grunden er der sø og mindre skov, som medvirker til rigt dyreliv og skønne omgivelser i det daglige.
Boligen er løbende moderniseret og her bydes I indenfor i en familievenlig bolig med god plads - tag er skiftet i 2018. Stueplan er funktionelt indrettet med entré, herfra adgang til stort badeværelse opdelt i 2 afdelinger - her er både bruseniche og badekar og plads til vaskesøjle. Stort køkken-alrum med flot, nyere køkken-afdeling, hvorfra der er adgang til syd-vestvendt terrasse, som er delvist overdækket - perfekt til sommeraftener. 2 værelser i stueplan og meget stor stue med brændeovn, udgang til terrasse mod øst og trappe til 1. sal. 1. sal er indrettet med stue, værelse, gennemgangsværelse og stort soveværelse. Husets varmetermostater styres via Danvoss Living connect, som sikrer den rette temperatur og et fornuftigt varmeforbrug.

En skøn bolig, som er godt beliggende i landområdet Gunderup mellem Trend og Farsø - Her er I tæt på den skønne natur omkring Trend og Limfjorden, og i fin afstand til Farsø by, som byder på alt det I skal brug i dagligdagen.

Udbygning med fyrrum og god plads til opbevaring og værksted. Separat udhus indrettet som garage/værksted.

Den store grund er udlagt med græsplæne, sø, mindre skovstykke, gårdsplads, terrasser og parkering-/opbevaringsplads.

SØGER I EN NATURSKØN EJENDOM MED GOD PLADS IND OG UDE? SÅ BØR I SE DENNE - KONTAKT OS ALLEREDE I DAG FOR AFTALE OM FREMVISNING!

Faste oplysninger:
Ydermur: pudset
Tag: eternit (skiftet i 2018)
Vinduer: hårdt træ
Gulve: støbte
Varmeinstallation: træpillefyr og brændeovn - Varmestyringssystem: Danvoss Living connect
Vand: byvand
Kloak: nedsivning
Vej: off.
Afstand til indkøb: Farsø 8,5 km
Afstand til skole/børnepasning: Farsø 8,5 km
Afstand til større byer: Farsø 8,5 km, Løgstør 18 km, Aars 19 km, Viborg 45 km, Aalborg 60 km.

Særlige oplysninger om finansiering: I henhold til lov om formidling af fast ejendom m.v. må ejendomsmægleren ikke udarbejde eller lade udarbejde finansieringsforslag, ligesom ejendomsmægleren ikke må formidle finansiering. Ejendomsmægleren kan dog henvise til prisportalen "Tjek Boliglån"

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.