Svoldrupvej 136, Vestrup, 9600 Aars

HELT UNIK BOLIG

Denne flotte bygning fra 1899, som tidligere har været missionshus blev i 2002 omdannet til en pragtfuld bolig, som opfylder de flestes boligdrømme. Her er højt til loftet og en helt speciel følelse af sjæl og hygge. Her får I en moderne bolig, som er skabt med respekt for husets stil - her er indrettet m. indgang til stort bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, værelse m. skabe, et fantastisk fællesrum med udgang til den sydvendte terrasse, spiseafdeling ved brændovnen, som er indsat i den gamle pejs, flot køkkenafdeling med inventar fra 2014 og flot naturskifregulv, som passer perfekt til husets stil, dobbeltdør til den dejlige stue, fordelergang til badeværelse med plads til kar, kontor/værelse m. udgang til terrassen mod syd.

1. sal er indrettet med stue m. stjernehimle, mindre depotrum (forberedt for toilet), meget stort gavl værelse m. loft i kip og hems og 2 gode værelser - hvor specielt udsigten over den omkringliggende natur fra det ene bør fremhæves.

Boligen ligger på afgrænset grund i landsbyen Vestrup - her er skole og børnehave lige overfor og et godt sammenhold. Farsø, Aars og Aalestrup ligger indenfor 9 km - Aalborg 50 km, Viborg 40 km. Indkørsel med parkeringsareal og dobbeltgarage sammenbygget med værksted/fyrrum med træpillefyr - herfra adgang til den charmerende sydvendte have, som byder på gårdhavemiljø, mange "rum" og pragtfuld udsigt over markerne.

EN HELT SPECIEL BOLIG, SOM ER MEGET UNIK - EN BOLIG SOM BØR OPLEVES!

Faste oplysninger:
Ydermur: stenmur/mursten/kampesten
Tag: glaseret tegl - eternittag ligger som undertag
Vinduer: træ+PVC
Gulve: støbte m. gulvvarme i stueplan. Træ på 1. sal
Varmeinstallation: centralvarme med træpillefyr - gulvvarme i hele stueplan
Vand: offentligt
Kloak: offentligt spildevandsanlæg
Vej: privat fælles vej
Afstand til indkøb: 8 km
Afstand til skole/børnepasning: 300 m til skole med skolepasningsordning, vuggestue mv.
Afstand til større byer: Aars og Aalestrup - 9 km, Farsø - 8 km, Aalborg - 50 km, Viborg - 40 km.
Forurening: Ejendommen er ifølge kommunens/regionens oplysninger ikke registreret som forurenet på vidensniveau 1/2.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.